Institutionsbeskrivelse

De første 5 uger har jeg tilbragt på HMU, Hanoi Medical University. HMU ligger meget centralt i Hanoi, Dong Da distriktet. Vi arbejder i rehabiliteringscenteret, som er en tilbygning til selve hospitalet. Der kommer både indlagte og ambulante patienter til centeret, og mange af dem kommer både om formiddagen og om eftermiddagen. De fleste patienter har en livsforsikring som dækker et antal behandlinger, patienterne må selv betale for resten. På HMU kommer der mange forskellige patienter, men jeg har dog set flest som har nakke eller lændesmerter pga. at de sidder eller arbejder meget i dårlige stillinger. Derudover er der også mange trafikskader og apopleksier.

Vi har ikke meget plads at gøre godt med på HMU. Vi har to forholdsvis fornuftige rum, i det ene er der 7 brikse i og i det andet er der 3. Jeg har brugt mest tid inde i det største rum med 7 brikse. Der er ikke noget der hedder skærme eller andet forhæng, så alt hvad der foregår der inde bliver vist til alle. Der står dog en lille foldeskærm nede i det ene hjørne, jeg har kun set det blive brugt to gange og det var til en dame der skulle have varmelampe på det ene bryst. Tilgengæld har de heller ikke noget at bruge skærmene til, da al behandling foregår med tøj på. I det andet rum med brikse blver der opbevaret redskaber i form af bolde i lidt forskellige størrelser, elastikker og modelervoks. Der er også en talepædagog på stedet og hun har et rum for sig selv. Her står der maskiner til øjnene og en hel masse legetøj som hun bruger til at bevarer børnenes interesser/koncentration. Til sidst er der selvfølgelig også nogle toiletter som ikke er til at råbe hurra for.
Personalet er blandet, der er en læge som har hovedansvaret for undersøgelse og stillingtagende til diagnose, der er en fys. med en 4 årrig uddannelse, der er 4 fysser med en 2 årrig uddannelse og tilsidst er der talepædagogen. De er meget stillet efter hiaki, dvs. at når lægen har undersøgt en patient og besluttet en behandling så kan fysserne ikke gøre andet end at gøre hvad der bliver sagt. De kan ikke bare lave om på behandlingen selvom de har en anden hypotese, dette har vi danske studerende haft mange diskussioner med dem om, hvor det nogen gange har endt med at fyssen med den 4 årrige uddannelse har sagt at han var enige med os, men der var ikke noget at gøre.

Rehabiliteringen gør et stort stykke arbejde for at hjælpe deres patienter, men deres behandlinger ser ikke altid ud til at have den store effekt på længere sigt. Fysserne med den 2 årrige uddannelse mangler deres teori og fyssen med den 4 årrige uddannelse har svært ved at koble teori og behandling sammen.